Bestyrelsen i en boligforening har ansvaret for, at fællesarealerne er sikre, og det ansvar holder ikke pause under et strømsvigt. Arbejdet er mindre, end de fleste bestyrelser tror: kortlæg, hvad der holder op med at virke, beslut hvem der gør hvad, aftal hvordan beboerne får besked, og skriv det ned på én side. Den svenske myndighed Myndigheten för civilt försvar (MCF, tidligere MSB) beder hver husstand i Sverige om at kunne klare sig selv i mindst syv døgn. I Danmark anbefaler myndighederne mindst 3 døgn, og en hel uge giver god margin. Denne guide gør det til noget, en bestyrelse kan beslutte på ét møde.
Gennemgået af Oskar Björk, rådgiver og medstifter af Kapsel, forsvarsingeniør i Försvarsmakten, det svenske forsvar. Senest opdateret 2026-09-11.
Hvad bestyrelsen faktisk har ansvaret for
Bestyrelsen varetager foreningens anliggender, og det omfatter at holde fællesarealerne sikre og brugbare. En alvorlig forstyrrelse er ikke en særskilt kategori. Det er den samme omsorgspligt, som allerede dækker brandsikkerhed, belysning og låse, anvendt på en dag, hvor strømmen er væk.
I praksis betyder det tre ting: at fællesarealerne er sikre at bevæge sig igennem, at beboerne kan nås med information, og at bestyrelsen kan vise, at spørgsmålet er overvejet i stedet for overset. En bestyrelse, der har tænkt det igennem og ført beslutningen til protokols, står anderledes end en, der ikke har. Når det gælder ansvarsspørgsmålet, så tjek med foreningens revisor eller en advokat, fordi det afhænger af jeres vedtægter og af, hvad der faktisk skete.
Hvad bestyrelsen ikke har ansvaret for
Bestyrelsen skal ikke lagre mad og vand til de enkelte husstande. Hvert medlem har ansvaret for sine egne syv døgn. Bestyrelsens opgave er bygningen og den fælles situation. At holde den grænse klar er det, der gør arbejdet overkommeligt, og det er også det, der gør et tilbud til medlemmerne til en service i stedet for en pligt.
Kriseplanen i fem trin
1. Kortlæg, hvad der holder op med at virke
Gå bygningen igennem, og skriv ned, hvad et strømsvigt faktisk tager med sig. I de fleste ejendomme er listen længere, end man tror: elevatorer, trappelys, dørtelefon og elektroniske dørlåse, ventilation, varmepumper, garageporte, booking af vaskeri, og i høje bygninger vandtrykket. Tilføj vandsvigt som et andet scenarie, fordi svarene er forskellige.
2. Beslut, hvem der gør hvad
Udpeg to personer, ikke én, og skriv ned, hvordan de kan nås uden mobilnet. Beslut, hvem der tjekker elevatoren for nogen, der sidder fast, hvem der ser til beboere, som kan have brug for hjælp, og hvem der udtaler sig på foreningens vegne. En liste over beboere, der selv har sagt, at de kan have brug for hjælp, ført med deres samtykke, er det mest nyttige enkeltdokument, en bestyrelse kan have.
3. Aftal, hvordan beboerne får besked
Når mobilnettet svigter, virker et udprintet opslag på hoveddøren stadig. Beslut nu, hvilken opslagstavle der gælder, og hvem der sætter opslaget op. I Sverige når offentlige varsler ud via radio, og også i Danmark er radioen en vigtig kanal, så sørg for, at i det mindste bestyrelsen ved, hvor man skal lytte. Se hvordan offentlige varsler når dig.
4. Gå fællesarealerne igennem
Batteridrevet belysning i opgangen og ved indgangen, en rutine for manuel åbning af elevatoren, en måde at åbne garagen uden strøm, og et kendt samlingssted. Intet af det er dyrt. Alt sammen er svært at arrangere i mørke.
5. Skriv det på én side, og forankr det
En plan, der er længere end én side, bliver ikke læst, når der er brug for den. Én side: hvad der holder op med at virke, hvem der gør hvad, hvor beboerne samles, og hvordan de får information. Tag den igennem et bestyrelsesmøde, før beslutningen til protokols, og fortæl medlemmerne, at den findes. Det sidste trin er det, der gør et dokument til beredskab.
Hvad der bør findes i bygningen
Hold det til det, der bruges i den fælles situation: lommelygter eller batterilygter i opgangen og ved indgangen, en førstehjælpskasse, hvor alle kan finde den, en batteri- eller håndsvingsradio, og udprintede kopier af planen og kontaktlisten. Samarbejde mellem naboer betyder mere end udstyr, og den svenske myndighed MCF skriver om det under lær dine naboer at kende.
Medlemmernes egne syv døgn
Bestyrelsens plan dækker bygningen. Den dækker ikke lejligheden. Hver husstand har stadig brug for vand, varme, lys, information og mad til syv døgn, og i en etageejendom er der særlige begrænsninger: lidt opbevaringsplads og ingen sikker måde at fyre indendørs på. Se hjemmeberedskab i lejlighed og hele tjeklisten til hjemmeberedskab.
Mange foreninger vælger at hjælpe til her i stedet for at overlade det til tilfældighederne, enten ved at tilbyde medlemmerne en fælles pris eller ved at udstyre selve bygningen. Det er det, vores side for boligforeninger handler om, med en beregner til jeres eget antal lejligheder.
Sådan tager I det op på generalforsamlingen
I en svensk bostadsrättsförening hører beredskab for fællesarealerne under den løbende forvaltning og kan besluttes af bestyrelsen. Et tilbud, der når de enkelte husstande, især et som foreningen giver tilskud til, hører hjemme på generalforsamlingens dagsorden. Tjek, hvad jeres vedtægter siger. Det nemmeste tidspunkt at tage det op i Sverige er under den svenske Beredskapsveckan i slutningen af september, når spørgsmålet allerede er i nyhederne.
Ofte stillede spørgsmål
Har bestyrelsen i en boligforening ansvaret for beredskab?
Bestyrelsen har ansvaret for, at fællesarealerne er sikre, og det omfatter alvorlige forstyrrelser som strømsvigt og vandsvigt. Den har ikke ansvaret for at lagre mad og vand til de enkelte husstande.
Kan bestyrelsen beslutte det uden en generalforsamling?
I en svensk bostadsrättsförening hører beredskab for fællesarealerne under den løbende forvaltning og kan besluttes af bestyrelsen. Et tilbud med tilskud til de enkelte husstande bør hellere tages op på generalforsamlingen.
Hvad skal en kriseplan for en boligforening indeholde?
Fire ting på én side: hvad der holder op med at virke ved strømsvigt eller vandsvigt, hvem der gør hvad, hvor beboerne samles, og hvordan de får information, når mobilnettet er nede.
Hvad bør der være i fællesarealerne?
Batteridrevet belysning i opgangen og ved indgangen, en førstehjælpskasse, en batteri- eller håndsvingsradio, en rutine for manuel åbning af elevatoren, og udprintede kopier af planen og kontaktlisten.
Hvor længe bør en husstand kunne klare sig selv?
Den svenske myndighed MCF anbefaler mindst syv døgn, og de danske myndigheder anbefaler mindst 3 døgn: uden strøm fra nettet, rindende vand, fungerende afløb, mobilnet eller digitale betalinger.
Relateret: beredskab for boligforeninger, hjemmeberedskab i lejlighed og alle spørgsmål og svar om hjemmeberedskab. Kilder: MCF, krisinformation.se om hjemmeberedskab og MCF om nabosamarbejde.
Vil du have hele systemet, med alt på sin plads?
Se hele systemet
