Hvorfor vi bad en designer med tredive års erfaring om at designe noget, de fleste håber, de aldrig får brug for.
Da vi startede Kapsel, var det sværeste spørgsmål ikke, hvad der skulle i tasken. Myndighedernes anbefalinger havde allerede besvaret det. Vand, mad, lys og varme. En radio. En måde at lave mad på. En måde at holde sig informeret på.
Det sværere spørgsmål var, hvad selve tasken skulle være. En genstand, en familie beholder i hjemmet i ti år, håber aldrig at åbne og skal kunne betjene fejlfrit på den værste dag i deres liv.
Komponenterne er den ene halvdel af svaret. Vi har brugt lang tid på dem. Hver enkelt del i systemet er valgt i samråd med rådgivere med militær baggrund og en person med mange års erfaring i indkøb af komponenter fra IKEA Trading. Men komponenter er ikke et system. At forvandle over tredive dele til noget, der lever i et hjem, skalerer fra én person til seks og fungerer, når det gælder, er en designopgave.
Så en af de første, vi ringede til, var Ulf Quensel.
Ulf har brugt tredive år på at designe inden for medicinsk udstyr, fødevareemballage og forbrugsvarer til hjemmet. Vi stillede ham tre spørgsmål om, hvordan han greb Kapsel an.
Om hvem man designer for
Ulfs karriere går gennem Tetra Pak, Gambro, Baxter, IKEA og designbureauet Frog. Medicinsk udstyr, fødevareemballage, forbrugsvarer til hjemmet, bureauarbejde. Jeg spurgte ham, hvad der bæres videre gennem det hele.
"Det, der bæres videre, er måden, du tænker på køberne. Du designer for midten af kurven, ikke for yderkanterne. Arbejdet skal tale til en bred gruppe. Og dimensionerne på den europæiske palle er hellige."
Det er den disciplin, der byggede Kapsel. De fleste beredskabsprodukter er designet for kurvens yderkanter. Ulf designede Kapsel for midten.
Om opgaven
Jeg spurgte, hvordan han tænkte på designopgaven, da han først satte sig med den.
"Opgaven var klar, så det meste af min tankegang handlede om, hvordan systemet faktisk ville bevæge sig. Hvor meget det ville bære. Hvor mange mennesker det skulle tjene. Hvilke aldre de mennesker kunne have. Systemet skulle fungere under skiftende forhold.
Det skulle også bestå af så få dele som muligt. Det havde brug for fleksibilitet til forskellige pakkesituationer. Og samtidig skulle det være tilpasset produktion."
Seks begrænsninger i ét afsnit, der trækker i forskellige retninger. Det er derfor, Kapsel er én taske og tre kapsler, ikke femten separate genstande i en kasse.
Om detaljen ingen lægger mærke til
Det sidste spørgsmål var det, jeg var mest nysgerrig på. Var der en detalje i Kapsel, som han havde kæmpet for, og som ingen nogensinde bevidst ville lægge mærke til?
"Den bløde hjørneradius.
En lille detalje, men den var vigtig for mig. Den afdramatiserer, hvordan systemet bruges. Jeg ville have en blødere, mere menneskelig form, noget andet end den strenge militære æstetik. Tasken skal også fungere visuelt, når den er placeret i et hjem. Formen udstråler en følelse af ro, i kontrast til hvornår og hvad den egentlig er til."
Dette er sætningen, der burde stå på væggen hos ethvert beredskabsbrand i Europa. Genstanden bør signalere ro. Den bør være det i rummet, der sænker din puls, ikke det, der hæver den.
Hvad Ulf lærte os
Tre spørgsmål, tre svar, én tese: et beredskabssystem er ikke en liste af genstande i en kasse. Det er en genstand, der skal leve i et hjem, fungere for en bred befolkning og bære seks modstridende designbegrænsninger på én gang.
Kategorien havde behandlet beredskab som et produktionsproblem. Ulf behandlede det som et designproblem. Den forskel er det meste af grunden til, at Kapsel findes.
Kapsel er det nordiske hjemmeberedskabssystem, designet af Ulf Quensel. Det dækker en hel uge (syv døgn), god margin ud over myndighedernes minimum på tre døgn.