Af Oskar Björk, rådgiver for Kapsel og forsvarsingeniør i det svenske forsvar
Lad mig fortælle om en øvelse, jeg godt kan lide at køre.
Jeg beder folk tænde et stormkøkken. Ikke under en krise. Hjemme, roligt og afslappet, ved køkkenbordet. De fleste, der ejer et, har aldrig gjort det.
De tager det op af æsken. Roder med brændstoffet. Læser vejledningen med rynket pande. Der går fem, måske ti minutter, før de har en flamme.
Forestil dig nu det samme klokken tre om natten. I mørke. Med kolde fingre. Med et barn, der græder i værelset ved siden af.
Problemet er da ikke, at du ikke har et stormkøkken. Problemet er, at du aldrig har tændt et før.
Der er noget ved beredskab, som sjældent bliver drøftet. Vi taler om, hvad man skal eje. Tjeklister, udstyr, produkter. Men næsten aldrig om, hvad man skal vide.
Og det er viden, der gør forskellen. Ikke det at eje.
Et vandfilter, du aldrig har testet, er ikke beredskab. Det er et håb. Stearinlys i en skuffe, når du ikke ved, hvor tændstikkerne er, det er ikke en plan. Det er held, hvis det virker.
Reelt beredskab er, når du ved, at du har det, du har brug for, ved, hvor det er, og ved, hvordan du bruger det.
Det er da, noget skifter indeni dig. Du holder op med at bekymre dig. Ikke fordi risikoen forsvinder, men fordi du ved, du kan håndtere den.
Jeg møder mange, der er urolige. Over krigen i Europa. Over cyberangreb. Over klimaforandringer. Det er ikke mærkeligt, vi lever i en tid, der giver os grund til det.
Men uroen er næsten altid større hos dem, der ikke har gjort noget, end hos dem, der har. Ikke fordi de forberedte ved mere. Men fordi de har et svar på spørgsmålet "hvad gør jeg, hvis der sker noget?"
Det spørgsmål er det, der nager. Ikke tanken om, at strømmen går, men ikke at vide, hvad du ville gøre, hvis den gjorde.
Undersøgelser viser, at kun en mindre del af befolkningen ved, hvad der forventes af dem i en krise eller krig. Resten ved, at noget forventes, men ikke hvad.
Det er en utryghed i sig selv. At føle, at du burde vide noget, du ikke ved.
Og det forstærkes af, at vi lever i et samfund, hvor næsten alt virker hele tiden. Vi er ikke vant til, at ting bryder sammen. Så når de gør det, når strømmen faktisk går, når vandet faktisk holder op med at komme fra hanen, er det ikke bare ubelejligt. Det er foruroligende. Fordi vi ingen rutine har for det.
Derfor siger jeg altid: test dit udstyr. Mindst én gang.
Tænd stormkøkkenet en aften. Lav kaffe på det. Sluk lyset i lejligheden i en time, og mærk, hvordan det er at finde rundt med en pandelampe. Lad børnene være med, gør det til noget hyggeligt frem for en øvelse.
Det lyder som en lille ting. Men det ændrer noget grundlæggende. Du går fra at eje ting til at vide, hvordan du bruger dem. Fra at håbe, det virker, til at vide, det gør.
Og den følelse, af at vide, det er tryghed. Ikke den slags, der kommer af, at verden er sikker. Den slags, der kommer af at vide, at du kan håndtere det, selv når den ikke er.
Reelt beredskab handler ikke om, hvorvidt noget sker. Det handler om, hvor godt du kan handle, når det gør.
Oskar Björk er rådgiver for Kapsel og forsvarsingeniør i det svenske forsvar. Hver komponent i Kapsel følges af en vejledning, der forklarer præcis, hvad den gør, og hvordan du bruger den. For beredskab handler ikke om at eje tingene. Det handler om at vide, hvordan du bruger dem.
Ofte stillede spørgsmål om at øve dit hjemmeberedskab
Hvordan tester du dit hjemmeberedskab?
Start enkelt: tænd stormkøkkenet og kog vand. Sluk lyset i en time og brug en lommelygte. Prøv at lytte til en batteridrevet radio. Målet er at vide, at dit udstyr virker, og at du kan betjene det uden at læse vejledninger under pres.
Hvorfor er det vigtigt at øve beredskab?
Udstyr, du aldrig har testet, er ikke pålideligt under pres. I en krise er der mørkt, koldt og stressende, det er ikke tidspunktet at lære, hvordan stormkøkkenet virker. En kort øvegang under rolige forhold betyder, at du kan handle hurtigt, når det gælder.
Hvor ofte bør du gennemgå dit beredskab?
Mindst én gang om året. Tjek, at batterierne virker, at vand og mad ikke har overskredet holdbarheden, og at din powerbank er opladet. Mange sætter en fast årlig påmindelse, for eksempel i forbindelse med efterårets mørkere måneder.
Hvad skal du gøre under et strømsvigt?
Først: tænd stearinlys eller en pandelampe for at kunne se. Derefter: tænd en batteridrevet radio og lyt til DR P4 for opdateringer. Hold køleskab og fryser lukket for at bevare kulden. Brug et stormkøkken til madlavning. Sæt din telefon i flytilstand for at spare batteri.