Når det sker, er det for sent at forberede sig

Af Oskar Björk, rådgiver for Kapsel og forsvarsingeniør i det svenske forsvar

Nytårsaften. En kraftig vinterstorm fejer ind over landet. Titusindvis af husstande mister strømmen. Temperaturen falder indendørs. Mobilnettet går ned i dele af landet. Supermarkederne kan ikke tage imod betaling.

De fleste af de husstande havde tænkt sig at få styr på deres beredskab. De fleste havde ikke gjort det.

Det er det, der bekymrer mig mest. Ikke at folk er ligeglade, men at de bekymrer sig og ikke er kommet i gang. Undersøgelser peger på det samme mønster igen og igen: mange bekymrer sig om at stå uden vand i en krise. Men kun en mindre del af husstandene har faktisk nok drikkevand hjemme til en uge.

Afstanden mellem hensigt og handling. Det er den reelle sårbarhed.

Problemet er ikke uvidenhed, det er tærsklen

Jeg har arbejdet med beredskab i mange år, og én ting har jeg lært: folk ved mere, end de tror. De fleste forstår, at de bør have vand hjemme, at der skal en lommelygte til under et strømsvigt, at kontanter er gode at have.

Problemet er, at beredskab føles som et stort projekt. Noget der kræver en weekend, et budget og en plan. Så du udskyder det, uge efter uge, måned efter måned.

Indtil det sker.

Og så er det for sent.

Undersøgelser viser, at kun en mindre del af befolkningen ved, hvad der forventes af dem i en krise eller krig. Samtidig siger mange, at de har tænkt sig at styrke deres beredskab. Det er ikke et videnshul, det er et handlingshul.

Det behøver ikke være svært

Her er, hvad jeg gerne vil have, du tager med dig: det behøver ikke være svært, og det kræver ikke meget.

En pakket taske med det væsentlige. En måde at skaffe rent vand på. En plan for, hvordan du laver mad uden strøm. Det er nok til at klare de fleste situationer markant bedre end at have ingenting.

Myndighederne i Danmark anbefaler, at hver husstand kan klare sig selv i mindst tre døgn (72 timer). Det lyder måske af meget. Men del det op:

Vand. Tre til fem liter per person per dag. Fyld dunke fra hanen. Det koster ingenting og tager fem minutter.

Mad. Konserves, knækbrød, pasta, ris, ting du allerede har i skabet. Køb lidt ekstra næste gang, du handler.

Energi. Et stormkøkken. En lommelygte. En powerbank. Stearinlys. Ting de fleste allerede ejer, men ikke har samlet ét sted.

Information. En batteridrevet radio. En liste med telefonnumre på papir. Det lyder gammeldags, men når mobilnettet er nede, er det det eneste, der virker.

Hele forskellen mellem kaos og kontrol kan ligge i en taske.

At vide, hvad man skal gøre, er tryghed i sig selv

Der er en dimension af beredskab, som sjældent bliver drøftet: den psykologiske. At vide, at du har udstyr til at lave mad under et strømsvigt, og at vide, hvordan du bruger det, ændrer, hvordan du oplever en krise.

Du går fra passiv til aktiv. Fra at vente på, at en anden ordner det, til at kunne tage vare på dig selv og dem, du har nærmest.

Det handler ikke om at være bange og så blive rolig. De fleste af os går ikke rundt og er bange. Det er, at der er et skridt mellem "jeg burde" og "jeg har", og det skridt er meget mindre, end du tror.

Der er også noget håbefuldt: mange føler, at de har et betydeligt personligt ansvar for deres husstands mad og vand i en krise. Viljen er der. Ansvarsfølelsen er der. Det, der mangler, er den konkrete handling.

Enhver forberedelse er bedre end ingen

Kan du ikke få et fuldt beredskab på plads lige nu, så gør, hvad du kan. Køb en dunk vand. Oplad en powerbank. Skriv ti telefonnumre ned på et stykke papir.

Der findes ikke et minimumsniveau, under hvilket beredskab er nytteløst. Alt, hvad du gør nu, gør dig bedre rustet end at gøre ingenting.

Reelt beredskab handler ikke om, hvorvidt noget sker. Det handler om, hvor godt du kan handle, når det gør.

Oskar Björk er rådgiver for Kapsel og forsvarsingeniør i det svenske forsvar. Kapsel er et svensk beredskabssystem, der samler alt, hvad en husstand har brug for, vand, energi, lys, beskyttelse, i én taske med tre kapsler og over 30 komponenter. Bygget til at passe ind i dit hjem, ikke i et pulterrum. Kapsel dækker en hel uge (syv døgn), god margin ud over myndighedernes minimum på tre døgn.

Ofte stillede spørgsmål om hjemmeberedskab

Hvor længe skal du kunne klare dig uden hjælp?

Myndighederne i Danmark anbefaler, at hver husstand kan klare sig selv i mindst tre døgn (72 timer) uden strøm, vand og andre samfundsfunktioner. Det inkluderer mad, drikkevand, varme, lys og evnen til at modtage information via radio. Kapsel dækker en hel uge og giver dermed god margin ud over dette minimum.

Hvad skal en beredskabstaske indeholde?

En beredskabstaske bør indeholde vand eller vandrensning, mad der ikke kræver køl, et stormkøkken med brændstof, lommelygte og pandelampe, en batteri- eller håndsvingsradio, powerbank, kontanter, førstehjælpskasse, varmt tøj og en liste med vigtige telefonnumre.

Hvor meget vand har du brug for i en krise?

Planlæg med tre til fem liter per person per dag. Det dækker drikkevand, madlavning og basal hygiejne. For en husstand med to voksne betyder det mindst 42 liter for en uge.

Hvad skal du gøre under et strømsvigt?

Hav en batteridrevet radio til information, en lommelygte eller pandelampe til lys, et stormkøkken til madlavning og stearinlys til varme i et lille rum. Sluk elektriske apparater for at undgå en spændingsbølge, når strømmen vender tilbage. Hold køleskab og fryser lukket så længe som muligt.

Hvad koster hjemmeberedskab?

Basalt hjemmeberedskab kan bygges op skridt for skridt. Mange ting, konserves, stearinlys, tæpper, findes allerede i de fleste hjem. Ekstra udstyr som et stormkøkken, en radio og lommelygter kan købes for et overkommeligt beløb. Komplette beredskabssystemer, der samler alt, koster mere fra start, men dækker hele ugen på én gang.

Hvordan skal du opbevare dit beredskab?

Saml alt ét sted, helst i en taske eller kasse, der er nem at gribe, hvis du er nødt til at forlade hjemmet i en fart. Opbevar køligt og tørt. Rotér mad og vand regelmæssigt. Test dit udstyr mindst en gang om året.